Fortsæt til hovedindholdet
Presse og Kommunikation
Presse og kommunikationsrådgivning
kommunikationsvejledning i Københavns Stift

Presse- og kommunikationsrådgivning

Presse og Kommunikation i Københavns Stift tilbyder hjælp, sparring og rådgivning i forbindelse med det lokale kommunikationsarbejde i stiftets kirker. Afdelingen er finansieret af det bindende stiftsbidrag, og det er gratis for sogne at få hjælp og rådgivning.

Hjælp til lokalt presse- og kommunikationsarbejde

Alle kirker i stiftet er velkomne til at henvende sig for at få rådgivning og hjælp til det lokale og presse- og kommunikationsarbejde, f.eks.:

  • Mulighed for at få lokale inspirationshistorier med i stiftets nyhedsbrev, som udkommer først i hver måned. Kontakt os i god tid og senest et par uger inden, når det gælder planlagte begivenheder. Benyt mailen her.
  • Rådgivning om pressearbejde og hjælp til at bære relevante historier fra kirkerne frem i medierne.
  • Workshops i kommunikationsredskaber.
  • Mulighed for at benytte Københavns Stifts nyheder og foto-materiale på sognets hjemmeside, i kirkebladet mv.
  • Krisehåndtering i forbindelse med pressesager.
  • Rådgivning og sparring om f.eks. kommunikationsstrategi, medier eller specifikke ’produkter’: Kirkeblad, sociale medier, hjemmeside eller andet.
  • Større og mindre spørgsmål i relation til det lokale kommunikations- og pressearbejde.

Kommunikationsnetværk

Alle ansatte og menighedsrådsmedlemmer i Københavns Stift, som i det daglige arbejder med kommunikations-, PR- eller pressearbejde, er velkomne til at blive medlem af stiftets kommunikationsnetværk. 

Skriv på vores hovedmail: kikkbh@km.dk, hvis du vil være en del af netværket.

Kommunikationsnetværket eksisterer i form af en gruppe på Facebook. Deltagerne har her mulighed for at dele erfaringer og tage spørgsmål op af faglig karakter, og man kan evt. deltage i gruppen med en særlig arbejdsprofil, hvis man ikke ønsker at bruge sin private profil. 

Vi er pt. ca. 100 medlemmer, og netværket vokser løbende.

Årlig kommunikationsdag

Vi mødes en gang om året og dykker ned i relevante emner, som skal styrke kommunikationsarbejdet i kirkerne i Københavns Stift. 

Kommunikationsstrategi

Skabelon til dataaftale